Jeg har altid været en kvinde der var glad for at skabe resultater og udføre et godt stykke arbejde.
Men ligesom så mange andre mennesker, har jeg også haft svært ved at finde ud af hvilken vej jeg skulle ned af.
Der er millioner af muligheder for hvad du kan blive til og andres holdninger og meninger, gøre det ikke altid nemmere at vælge.
Jeg har derfor også været en del jobs og uddannelser igennem.
Fælles for de fleste af mine jobs og uddannelser er dog at de alle har med mennesker af gøre.
Jeg er uddannet samarit og brandmand. Jeg har også taget grundforløbet som ambulanceredder, da jeg gerne ville være paramediciner. Desværre var jeg dengang for lav til jobbet og måtte søge videre.

Man kan kalde det hvad man vil, uheldigt, heldigt, tilfældigt, nogen ville måske endda kalde det skæbnen.
Uanset hvad vi kalder det, førte det mig i hvert fald tilbage til en af mine gamle interesser.
Som teenager led jeg ufatteligt meget af migræne og jeg glemmer aldrig første gang min far, som også er uddannet massør og zoneterapeut, hjalp mig af med den via behandling. Dengang viste jeg ikke hvordan eller hvor meget kroppen hang sammen. Derfor syntes jeg også det var rigtig underligt, da min far ville fjerne min hovedpine, ved at trykke på mine tæer - men det virkede!
I dag er jeg klogere og ved hvorfor det kunne lade sig gøre. Men siden den dag, blev min interesse for kroppen og hvad den var istand til kun støre. Jeg har on/ off behandlet familie og venner siden mine midt teenageår, af ren interesse for faget.
Derfor var det også nemt for mig, at finde mig tilrette i dette fag og uden at vide hvad fremtiden bringer, tror jeg på, at jeg har fundet den green jeg høre til på.